Kontakt / Om Ansat organist Fagblad
Stillingsopslag Kun for TR Medlemslogin
Nu gælder den nye ferielov
12-09-2020
Fra 1. september er din optjening af ferie nulstillet. Med den nye ferielov løber ferieåret nemlig fra september, og du optjener og afvikler ferie løbende – altså som ”samtidighedsferie”. Vær dog opmærksom på, at optjeningen af de særlige feriedage (den sjette ferieuge) stadig følger den gamle ordning. Disse feriedage er nemlig bestemt ved overenskomst og ikke ved lov. Det betyder også, at parterne eventuelt ved fremtidige overenskomster kan aftale, at de særlige feriedage i stedet skal følge principperne for samtidighedsferie.

Vær desuden opmærksom på, at det tager mere end to måneder at optjene én uges ferie, så hvis du eksempelvis skal holde ferie i uge 42, kræver det en aftale med din arbejdsgiver om afholdelse af ferie på forskud – medmindre du stadig har tilstrækkelig med ferie til overs fra det gamle ferieår.

Generelt vil de færreste komme til at opleve væsentlige ændringer med den nye ferieordning i forhold til den gamle. For enkelte vil der dog være klare fordele ved den nye ordning, nemlig for de nye på arbejdsmarkedet, som ikke behøver at vente på at have optjent ferie. Og for alle ligger der en mulig fordel i, at afholdelsen af ferien kan ske lidt mere fleksibelt end tidligere, hvor man som udgangspunkt skulle afholde ferien inden for 12 måneder. Med de nye regler skal den ferie, som optjenes i ferieåret fra 1. september 2020 til 31. august 2021 være afholdt inden udgangen af 2021, altså inden for 16 måneder.

På DR’s hjemmeside kan man finde svar på nogle af de hyppigste spørgsmål i forbindelse med den nye ferielov – se dem her

Kirkeministeriet har desuden lavet en Vejledning om ferie til menighedsrådenes/provstiernes ansatte

Se evt. også Beskæftigelsesministeriets temaside om den nye ferielov

 Aktuelle nyheder fra Organistforeningen

Kontakt / Om Ansat organist Fagblad
Stillingsopslag Kun for TR Medlemslogin