Kontakt / Om Ansat organist Fagblad
Stillingsopslag Kun for TR Medlemslogin
Kom til årsmøde i Middelfart
02-07-2020
Alle Organistforeningens medlemmer er mandag den 24. august inviteret til årsmøde på Park Hotel i Middelfart med generalforsamlingen som det centrale punkt. I løbet af eftermiddagen og aftenen vil også blive tid til socialt samvær.

Dagen begynder med frokost kl. 12, hvorefter man vil kunne høre nyt om det nye Kirstens Skau Pedersens Rejselegat for Organister, som bliver uddelt første gang i april 2022, og som vil være attraktivt at søge for medlemmer, der påtænker at videreuddanne sig i udlandet.

Under årsmødet vil der også blive orienteret om aktuelle faglige forhold, som er vigtige for organistarbejdet. Efter generalforsamlingen kan man høre om efteruddannelses-fagpakkeprojektet, som nu er evalueret, og til sidst vil der være koncert og en god middag.

Sæt i øvrigt også kryds i kalenderen den 16.-19. maj 2021, hvor Organistforeningen holder stævne i Viborg. Det planlagte program fra stævnet, som måtte aflyses i foråret, vil delvist blive flyttet til næste års stævne.

Se program og information om tilmelding til årsmødet den 24. august 2020.

 Aktuelle nyheder fra Organistforeningen

Kontakt / Om Ansat organist Fagblad
Stillingsopslag Kun for TR Medlemslogin