Kontakt / Om Ansat organist Fagblad
Stillingsopslag Kun for TR Medlemslogin
Opdaterede retningslinjer for folkekirkens genåbning
10-06-2020

Fra tirsdag den 9. juni gælder der nye regler for forsamlinger. Som et tillæg til det såkaldte arealkrav, der definerer antallet af kvadratmeter per person i et lokale, kan man ifølge bekendtgørelsen fra Sundheds- og Ældreministeriet nøjes med to kvadratmeter, hvis deltagerne i det væsentlige sidder ned, som de eksempelvis gør til en gudstjeneste.

De nye regler vil dog kun nogle steder have betydning for, hvor mange man kan lukke ind. Afstandskravet på to meter mellem syngende personer gælder nemlig fortsat. 

 

Men i nogle kirker, hvor gulvpladsen er stor nok til, at der kan sættes ekstra stole ind vil, man med de justerede retningslinjer formodentlig kunne åbne op for lidt flere mennesker. Det vil være menighedsrådets beslutning, om der skal ændres på kapaciteten i kirkerummet.

 

I bekendtgørelsen omkring forsamlingsforbuddet er loftet hævet fra 10 til 50 personer. Undtaget fra forsamlingsforbuddet er visse ”arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, der afholdes på steder (…) hvor deltagerne i det væsentlige sidder ned”. Her gælder i stedet loftet for store forsamlinger, nemlig 500 personer. 

Nærmere bestemt gælder dette loft blandt andet for generalforsamlinger, hvilket betyder, at eksempelvis Organistforeningen kan afholde sin generalforsamling i august uden risiko for at blive for mange. Det gælder også for gudstjenester både indendørs og udendørs. Dermed kan eksempelvis konfirmationer og bryllupper nu rykke udenfor – på kirkens eget område eller et helt andet sted – såfremt menighedsråd og præst skulle ønske dette.

I en pressemeddelelse fra Kirkeministeriet glæder kirkeminister Joy Mogensen sig over de nye regler:

”Folkekirken og andre trossamfund har ligesom danskerne i øvrigt taget truslen fra coronavirusen meget alvorligt og har taget et stort medansvar for håndteringen af krisen. Og det er vigtigt, at vi alle sammen fortsætter med at holde afstand og huske hygiejne, når vi er sammen. Det er den ansvarsbevidsthed, der gør, at vi nu kan udvide genåbningen af kirke- og troslivet yderligere, både indendørs og udendørs. Det er der grund til at glæde sig over,” siger ministeren.
 

SE OGSÅ:

·       Kirkeministeriet: Mulighed for udendørs gudstjenester for folkekirken og andre trossamfund 

·       Opdaterede retningslinjer for en ansvarlig genåbning af folkekirken og andre trossamfund.

·       Den ændrede bekendtgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet.

·       Er det virkelig nødvendigt med to meters afstand, når man synger? Dette spørgsmål har Kirke.dk ind et grundigt og dokumenteret svar på fra Statens Seruminstitut. Se det her (kræver abonnement).  

 

 Aktuelle nyheder fra Organistforeningen

Kontakt / Om Ansat organist Fagblad
Stillingsopslag Kun for TR Medlemslogin