Kontakt / Om Ansat organist Fagblad
Stillingsopslag Kun for TR Medlemslogin
Aftale om afvikling af frihed i forbindelse med covid-19
28-03-2020

På et pressemøde d. 27. marts 2020 bekendtgjordes det, at der er indgået aftale på det offentlige område om afvikling af frihed i forbindelse med covid-19. En aftale, som også gælder i folkekirken og for de tjenestemandsansatte og overenskomstansatte organister på Organistforeningens forhandlingsområde.


Aftalen indebærer, at menighedsrådet kan pålægge den ansatte, som ikke varetager arbejdsopgaver i hele eller dele af perioden fra den 28. marts til den 13. april 2020, at afvikle frihed i op til 5 dage. Friheden afholdes som ferie, særlige feriedage eller afspadsering, og hvis det er muligt, kan man – efter den ansattes ønske – anvende eventuelle omsorgsdage eller seniordage. Det skal nævnes, at den ansatte kun kan pålægges at afholde frihed, hvis der er frihed at holde, og når friheden afholdes med løn.


Har du f.eks. restferie tilbage i indeværende ferieår, eller har aftalt ferie i perioden fra d. 14. april til d. 30. april 2020, kan du – hvis menighedsrådet finder det nødvendigt – således blive berørt af aftalen. Aftalen vedrører ikke ferie det ferieår, som starter d. 1. maj 2020.


Det er menighedsrådet, som skal tage initiativ til afviklingen af frihed, og menighedsrådet kan pålægge den ansatte af afholde friheden med 1 dags varsel. Afholdelse af frihed efter denne aftales bestemmelser, skal ske efter dialog med den ansatte.


Har du allerede afholdt 5 dages frihed i perioden fra d. 13. marts til d. 27. marts 2020, kan menighedsrådet ikke pålægge dig at afholde yderligere frihed. 


Når man afvikler frihed i form af ferie, afspadsering, omsorgsdage og/eller seniordage skal man (naturligvis) holde fri.


Ved tvivlstilfælde kontakt da sekretariatet.


Find aftalen og læs om baggrunden for den her
.


Kirkeministeriet henviser til medarbejder og kompetencestyrelsens FAQ, som du kan finde her 

 

 Aktuelle nyheder fra Organistforeningen

Kontakt / Om Ansat organist Fagblad
Stillingsopslag Kun for TR Medlemslogin