Kontakt / Om Ansat organist Fagblad
Stillingsopslag Kun for TR Medlemslogin
LAM vil sætte kompetenceudvikling på dagsordenen
29-05-2019
Landsforeningen af Menighedsråd har udsendt et kortfattet policy paper med sin uddannelsespoli-tik. Under overskriften ”Sæt kompetenceudvikling og efteruddannelse på dagsordenen – det er vig-tigt” anbefaler LAM’s bestyrelse blandt andet medlemmerne, ”at arbejde strategisk med kompeten-ceudvikling ved at koble menighedsrådets visioner og målsætninger med udvikling og uddannelse af medarbejderne”.

LAM har på sit årsmøde i maj i et såkaldt kompetencehjørne samlet en række udstillere, der tilbyder uddannelser. Det nye tiltag er ifølge Kirke.dk også udtryk for LAM’s ønske om at opprioritere kompetenceudviklingen.

”Kompetenceudvikling er vigtig, fordi medarbejderne trives, hvis de får lov til at udvikle sig. Hertil kommer, at det kan give stress, hvis man bliver sat til at løse opgaver, man ikke har kompetencerne til,” siger næstformand Inge Kjær Andersen til netmediet.

Hun mener også, at kompetenceudvikling kan være et vigtigt fastholdelsesredskab:

”Lige som resten af samfundet står vi overfor, at vi gerne skulle have medarbejderne til at blive lidt længere. Det kunne kompetenceudvikling også være med til.”

Se Landsforeningens uddannelsespolitik her.

Se Landsforeningens guide til strategisk kompetenceudvikling her



 Aktuelle nyheder fra Organistforeningen

Kontakt / Om Ansat organist Fagblad
Stillingsopslag Kun for TR Medlemslogin