Kontakt / Om Ansat organist Fagblad
Stillingsopslag Kun for TR Medlemslogin
Tjenestemænd får bonus for at udskyde pensionering
24-01-2019
Som pensioneret tjenestemand afhænger størrelsen af ens pension blandt andet af, hvor mange år man har været ansat som tjenestemand. Man taler derfor om ”optjening af pensionsalder”. Tjenestemændene kan dog højst optjene 37 års pensionsalder. For ansatte, som har været tjenestemænd siden før 2012, er ”pensionsalderen” det antal hele år, de har været ansat som tjenestemand efter det fyldte 25. år.

Helt tilbage i 2011 blev det i forbindelse med de centrale overenskomstforhandlinger aftalt, at tjenestemænd skal have en gulerod for at gå senere på pension. Dette blev der fra Moderniseringsstyrelsen omsider fulgt op på i juni 2018 med udsendelse af ”Cirkulære om aftale om engangsbeløb til tjenestemænd efter optjening af 37 års pensionsalder”, som nu er trådt i kraft pr. 1. januar 2019.

Aftalen betyder kort fortalt, at tjenestemænd, der herefter har optjent 37 års pensionsalder, nu har ret til et éngangsbeløb svarende til 15% af lønnen, hvis de venter med at gå på pension. Beløbet beregnes som 15% af skalalønnen på pensioneringstidspunktet for den periode, tjenestemanden udskyder pensionering ud over tidspunktet, hvor 37 års pensionsalder er optjent.

Man kan læse mere om dette på pav.perst.dk
Filip

 Aktuelle nyheder fra Organistforeningen

Kontakt / Om Ansat organist Fagblad
Stillingsopslag Kun for TR Medlemslogin