Kontakt / Om Ansat organist Fagblad
Stillingsopslag Kun for TR Medlemslogin
Ny hovedorganisation er et stærkt talerør
21-01-2019
Organistforeningen har siden 1. januar været ét af de mere end 80 faglige organisationer, som er medlem af den nye Fagbevægelsens Hovedorganisation, forkortet FH. Med fusionen af hovedorganisationerne FTF og LO er den nye mastodont blevet talerør for 1,4 mio. lønmodtagere.

”Vi kender deres hverdag og deres udfordringer, og vi ved, at der mere end nogensinde er brug for en stærk fagbevægelse, der varetager deres interesser over for politikere og arbejdsgivere,” siger den tidligere FTF-formand Bente Sorgenfrey i en pressemeddelelse.

I FH er hun den første i rækken af hele seks næstformand, og som formand er valget som ventet faldet på den hidtidige LO-formand Lizette Risgaard.

Bente Sorgenfrey uddybede i sin tale på FTF’s kongres i november behovet for en fælles hovedorganisation:

”Store forandringer på arbejdsmarkedet, som følge af ny teknologi og stramme budgetter, kræver fornyet styrke af de faglige organisationer. Der er derfor brug for en ny ramme. Den skaber vi den 1. januar 2019. Vi skaber med Fagbevægelsens Hovedorganisation en revitaliseret fagbevægelse på hovedorganisations niveau – og det er godt. Vi oplevede ved OK-forhandlingerne 2018, at vores bevægelse satte sig i bevægelse. Det skal vi udnytte til at sætte nye spor og blive skarpere i vores fagpolitiske fokus,” sagde hun.

Man kan læse mere om FH på fho.dk
Filip

 Aktuelle nyheder fra Organistforeningen

Kontakt / Om Ansat organist Fagblad
Stillingsopslag Kun for TR Medlemslogin