Kontakt / Om Ansat organist Fagblad
Stillingsopslag Kun for TR Medlemslogin
Spil Dansk Dagen får ny organisation
28-08-2014
Siden begyndelsen i 2001 har Spil Dansk Dagen vokset sig stor med langt over 1.000 tilmeldte arrangementer hvert år. For at konsolidere konceptet yderligere har en række musikorganisationer etableret en ny ejerkreds, sådan at Spil Dansk Dagen ikke længere blot er en lillesøster til Koda, som i sin tid tog initiativet.

”Med den nye Spil Dansk-forening vil vi i fællesskab kunne revitalisere Spil Dansk som organisation og som et fænomen, der fortsat vil spille en markant rolle i dansk musik- og kulturliv i mange år frem,” lyder det i en pressemeddelelse fra foreningen formand, Jørgen Thorup fra Danske Populær Autorer.

Foruden DPA og Koda består ejerkredsen af Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund og Dansk Musikforlæggerforening.

Her i 2014 vil Spil Dansk Dagen brede sig over hele uge 44 og kulminere på selve dagen, torsdag den 30. oktober. Det kan man læse mere om på spildansk.dk.
Filip

 Aktuelle nyheder fra Organistforeningen

Kontakt / Om Ansat organist Fagblad
Stillingsopslag Kun for TR Medlemslogin